Julens fristelser og farer

Julen er over os med hygge og udsmykning af hjemmet. Juletiden er dog ikke kun fryd og gammen. For nogle af de symboler, vi traditionelt benytter os af i december måned, kan være til fare for mindre børn eller skadelige for os alle på længere sigt.

Stearinlys

Det er specielt traditionen med at tænde mange stearinlys, der kan udgøre en sundhedsrisiko. Levende lys er den enkeltkilde, der bidrager med det største antal partikler til luften, som vi indånder i hjemmet. Lysene soder, som det er tydeligt at se på væggene i rum, hvor der bliver afbrændt mange lys. Det belaster indeklimaet og generer helbredet for personer, der i forvejen har luftvejslidelser. Tætheden af de bittesmå partikler, som lysene afgiver til luften indendørs, er rent faktisk større end den udendørs partikelforurening. Især guld- og sølvfarvede gelé- og duftlys afgiver de fleste partikler. Et godt råd er at sørge for, at lysenes væge er kort, da en lang væge oser mest. Og så bør man lufte regelmæssigt ud i juleperioden, hvor der er tradition for at tænde flest stearinlys. Den største fare ved levende lys er i øvrigt, at der går ild i noget. Sov derfor ikke med stearinlys tændt og forlad aldrig tændte lys.

Julestjerne (Euphorbia pulcherrima)

Mindre børn har tendens til at ville smage på farvestrålende genstande. Det kan være et problem i jule- og vinterperioden, hvor der sælges tusindvis af Julestjerner. Det er en stueplante med røde, hvide, blå eller pink blade. Den indeholder giftene euphorbin og euphorobon. Giften er mest koncentreret i de røde blade, men findes overalt i planten. Forgiftningssymptomerne viser sig som opkastning, slimhindeirritation, diarre, mavesmerter og eventuelt temperaturstigning. Det tilrådes derfor at placere Julestjernen i en højde, hvor små børn ikke kan nå den. Er skaden sket, skal barnet have noget at drikke og have vasket ansigt og hænder. Hvis barnet har spist større dele af planten, anbefales det at kontakte Giftlinjen.
 

Mistelten (Viscum album)

Endnu et af julens symboler er misteltenen. Planten kan virke tiltrækkende med dens hvide, bæragtige frugter, men den bør ikke indtages. Miltelten indeholder lectin og viskotoxiner, som er proteinlignende stoffer, der dog ikke optages i tarmen. Desuden indeholder den cholin og acetylcholin. De skadelige stoffer er til stede i både stængler, blade og bær. Graden af giftighed afhænger af årstiden og arten af det værtstræ, som planten gror på. Den mest giftige mistelten siges at vokse på ahorn, lind, poppel, valnød og robinie. Mindre giftig er den, når den vokser på æble og eg. Vinter og højsommer er misteltenen giftigere i forhold til resten af året. Symptomer på forgiftning er opkastning og diarre. Det anbefales at give noget at drikke til børn, der har spist dele af planten. Har barnet indtaget mere end 5 frugter, anbefales det at kontakte Giftlinjen.
 

Kristtorn (Ilex aquifolium)

Planten benyttes især ved juletid til juledekorationer og anden udsmykning. Alle dele af kristtorn eller kristtjørn, som den også kaldes, er giftige. Både de bærlignende stenfrugter og bladene indeholder saponiner i form af ilicin, ilexanthin og ilicinsyre, som virker meget irriterende på slimhinder. Bladene, bærrene og stammen indeholder desuden cyanogene glykosider og en mindre mængde digitalislignende stoffer. Indtagelse af kristtorn kan give opkastning og diarre. I dette tilfælde skal man give barnet noget at drikke og i øvrigt kontakte Giftlinjen, hvis det har spist mere end et par frugter.